Afholdt d. 6/4-2019, Horsens til demonstrationen for (minimums)normeringer i daginstitutionerne i Horsens #hvorerderenvokse.
Jeg peger på det problem, at politikerne arbejder med tal der systematisk overvurderer voksentiden i daginstitutionerne. Det stiller børn i 1-6 års alderen urimeligt svagt, når forskellige velfærdsområder skal prioriteres på finansloven. Det her er altså ikke “bare” en interessegruppe der råber op og beder om flere penge (i praksis på bekostning af andre interessegrupper). Derfor meldte jeg mig som taler.
Hvis vi får RIGTIG voksentid på bordet hos politikerne, må vi sætte vores lid til, at børneområdet får den vægt, som det skal have. Lidt provokerende foreslår jeg derfor bare retvisende normeringer – ikke nødvendigvis minimumsnormeringer.
Jeg far til to dejlige drenge, Adam og Valdemar på 5 og 3 år. De går begge i børnehave i Lund, og det er vi rigtigt glade for. Jeg er også psykolog med en ph.d. i kognitiv neurovidenskab. Jeg forsker til dagligt i hjernen og læring.
Betydningen af voksenkontakt
Vi ved faktisk en hel del om, hvordan børns hjerner udvikler sig. I gamle dage troede man, at hjernen udviklede sig automatisk, og at børns ikke-voksne opførsel bare skyldes, at naturen ikke havde modnet dem endnu. De voksnes kunne altså ikke gøre så meget til eller fra, men skulle mere ”passe” børnene – dvs. at holde børnene i ”pas”, så de ikke lavede ALT for meget ballade, mens man ventede på, at de modnede.
Voksenkontakt er enormt vigtigt.
Det viste sig selvfølgelig, at det ikke er alt der er at sige om børns udvikling. Det blev kun alt for tydeligt, da René Spitz i efterkrigstiden undersøgte forældreløse børn på børnehjem. Disse børn var sunde og raske, fik den mad de skulle have, og en seng at sove i. Men de havde næsten ingen voksenkontakt.
Af hensyn til den gode stemning, vil jeg ikke gå i detaljer med, hvor hårdt de børn blev ramt. DR har fornyligt vist skræmmende billeder fra Rumænske børnehjem i 80’erne hvor man kan se det. Det er på ingen måder for børn. I fanger nok essensen, når jeg siger, at Spitz fik voksenkontakt helt ind i centrum af udviklingspsykologien. Voksenkontakt er enormt vigtigt.
Kritiske perioder i Børns udvikling
En anden ting vi ved, om hjernens udvikling er, at der er korte perioder, hvor børn er særligt gode til at lære bestemte ting. Det kaldes kritiske perioder. Fx har vi kritiske perioder for at lære sprog. Hvis ikke man har nogle voksne der ”bader” en i sprog i disse relativt korte perioder, kan det tage mere end 30 år at indhente det tabte.
Jeg er ked af at sige det, men for ældre børn, overvurderer vi faktisk virkningen af voksenkontakt. Her betyder skoleklasser og venner meget mere for, hvordan personligheden udvikler sig. De vigtigste kritiske perioder ligger i 0-5 års alderen. Det er lige mens de er i daginstitution
Er vi i en kritisk periode i Danmark?
Måske er vi som samfund i en kritisk periode lige nu? Måske er der noget, vi har brug for at lære lige nu, hvis ikke vi vil bruge de næste mange mange år på at indhente den forpassede chance?
Her tænker jeg på, at Lars Løkke snart udskriver valg. Når der er valg, kan vi lære politikerne noget. Her taler jeg ikke om at holde en formanende tale, og håbe på, at de lytter efter. Vi ved fra os selv, hvor lidt den slags hjælper. Nej, jeg taler helt konkret om, at dem der repræsenterer de dårlige idéer sendes på ministerpension, og dem der repræsenterer de gode idéer vælges ind og kan arbejde i mange år.
Når der er en lovbestemt normering på 3 børn per voksen i vuggestuen, skal der i virkeligheden være 3 børn per voksen i vuggestuen.
En løsning: retvisende normeringe
Men hvilke gode idéer skal vi vælge ind? Hvad er det, som vi kritisk har brug for at lære lige nu? Jeg har et forslag:
Når der er en lovbestemt normering på 3 børn per voksen i vuggestuen, skal der i virkeligheden være 3 børn per voksen i vuggestuen. Når der er en lovbestemt normering på 6 børn per voksen i børnehaven, skal der også i virkeligheden være 6 børn per voksen i børnehaven.
Jeg siger ”lovbestemt normering”, fordi daginstitutionerne er på finansloven. Dvs. at de får en bestemt pose penge. Når de samtidig skal leve op til mange administrative krav, er der faktisk i praksis allerede en normering. Her i Horsens har hver voksen i vuggestuen omkring 5 børn og hver voksen i børnehaven har omkring 10 børn. Det er rigtigt mange børn at skulle sikre trivsel, læring og god voksenkontakt for.
Det kan vi se, når vi afleverer og henter vores børn. Det kan pædagoger og pædagogmedhjælpere se. Og først og fremmest, så kan vores børn mærke det.
Men det er ikke de virkelige tal som kommunen og på Christiansborg arbejder med når de skal beslutte noget. Fx skrev Horsens Folkeblad for nogle år siden, at vi har 3,28 børn per voksen i vuggestuen og 5,71 børn per voksen i børnehaven. Det er fordi det også tæller som voksentid, når en voksen er syg, på kursus, laver bunker af administrativt arbejde, eller er gået hjem kl halv tre efter en 8 timers arbejdsdag.
Hvis jeg spurgte min dreng, Adam på 5 år, om en voksen der er syg og må blive hjemme, kan være sammen med børnene, ville han sige ”Far… nu er du altså skør!”. DR Detektor har i dag kigget ind i sagen og Bjarne Mann fra Danmarks Statistik siger stort set det samme, bare i voksen-sprog:
”Det har aldrig været intentionen at de her normerings tal, der skal kunne genkendes nede i den enkelte daginstitution” (Bjarne Mann, Danmarks Statistik)
og
”Vi har ikke kigget på, hvordan den enkelte pædagog omsætter de timer til nærvær med børnene”. (Bjarne Mann, Danmarks Statistik)
Christiansborg og kommunen arbejder altså med fantasi-voksentid. Det ER skørt på den helt tragikomiske måde. Det kan Adam se. Det kan vi alle se. Heldigvis har vores bevægelse også fået flere politikere til så småt at indse det, herunder børne- og socialminister Mai Mercado. Lad os holde dem fast i det!
Så mit forslag er dette: Normeringstallene skal ikke være fantasi-tal. De skal afspejle virkeligheden på gulvet i vores vuggestuer og børnehaver.
Keep it real
I hip-hop miljøer har man et udtryk, jeg godt kan lide: keep it real. Jeg kan ikke sige det med samme street credit som Snoop Dogg, men det er ikke desto mindre hvad vi har brug for at lære nu: keep it real. Udtrykket er en reminder om, vi ikke skal blæse os kunstigt op, eller være en anden end vi er.
Så mit forslag er dette: Normeringstallene skal ikke være fantasi-tal. De skal afspejle virkeligheden på gulvet i vores vuggestuer og børnehaver.
Som vi gør det nu, så kan man hæve normeringerne ved at give mere administration til daginstitutitionerne! ”Så er der jo flere pædagoger, og dermed er der flere pædagoger per barn.” Det er jo helt skørt. Ingen street credit til det system. Keep it real!
Jeg kan godt fortælle jer, hvad der sker, hvis vi bliver ved med at køre efter fantasi-normeringer. Vi kan se det som et regnskab der skal gøres op. Først vil der komme røde streger under vores børns trivsel. Senere bliver det til røde streger på nationaløkonomien. Det må alle kunne forstå, selv den mest hardcore økonom.
Lad os droppe fantasi-tal og se virkeligheden i øjnene. Keep it real!
Prioriteringer
Vi må desværre også selv se virkeligheden i øjnene. Enten skal vi betale mere i skat, eller også skal vi tage penge fra andre vigtige dele af vores velfærdssamfund. Skal pengene komme fra ældre, psykiatrien, eller forsvaret?
Man kan ikke få i både pose og sæk. Det er ikke er en behagelig beslutning. Lidt for tit glemmer vi det, når vi råber op til vores folkevalgte. De har taget det på sig, at balancere alle de ting, vi gerne vil have.
MEN: det nuværende system gør det helt umuligt for dem at holde en balancegang. Fx hvis de læser Horsens Folkeblad og rent faktisk tror, at en voksen kun har 3 børn i vuggestuen og 6 børn i børnehaven. Hvorfor skulle de bevilge flere pædagoger, når normeringen nu er så god og ældre, psykiatrien, mm. også har problemer?
Enten skal vi betale mere i skat, eller også skal vi tage penge fra andre vigtige dele af vores velfærdssamfund. Skal pengene komme fra ældre, psykiatrien, eller forsvaret?
Før vi når til det ubehagelige spørgsmål om, hvor pengene skal komme fra, så er der altså en super-let opgave lige til højrebenet: brug nu nogle tal, der viser virkeligheden på gulvet i daginstitutionerne! Lige nu er vi i den fuldstændigt uacceptable situation, at vi svigter vores børn, fordi politikerne arbejder med fantasi-voksentid.
Lav normeringer på RIGTIG voksentid. Keep it real
Tal har konsekvenser
Nu har jeg snakket i 10 minutter om rigtige tal og fantasi-tal. Tallene er faktisk ikke vigtige i sig selv. Tallene er vigtige, fordi det gør en forskel for kvaliteten i virkeligheden og fordi det er dem, politikerne bruger, når de skal beslutte noget i virkeligheden. Uanset om vi bruger fantasi-tal eller virkelige tal, så er mine børn, Adam og Valdemar, virkelige og de er i en kritisk periode af deres liv. Et simpelt tal betyder faktisk rigtigt meget for dem lige nu.
Så kære politikere og kære medborgere, forældre og bedsteforældre i Horsens og i hele landet. Det er ikke så svært. Vi skal faktisk kun gøre én ting: indfør en normering. Men det skal ikke være en fantasi-normering. Hvis den siger tre børn per voksen, så skal der være tre børn per voksen på gulvet.
Når Lars Løkke snart udskriver valg, går vi ikke ind i fantasi-stemmebokse og sætter fantasi-krydser. Nej, vi går ind i virkelige stemmebokse og sætter virkelige krydser ved dem, der kæmper for virkelige normeringer.
Så nu vil jeg slutte af, og med Snoop Dogg sige en gang for alle: Drop fantasien! KEEP. IT. REAL!